Annonce
Kræver soldater sendt i fængsel
Var i gevaldigt slagsmål i Letland
Det gik så hårdt for sig, da to danske soldater røg i et værtshusslagsmål, at de nu skal en tur i retten.
Ifølge Viborg Stifts Folkeblad var soldaterne udstationeret i Letland.
På en bar midt i Riga gik det åbenbart helt galt.
Annonce
De to mænd på 24 og 28 år er tiltalt for at have slået og sparket flere personer i baren og på barens toilet.
Kræver fængsel
Det er den militære anklagemyndighed, som skal føre sagen. Militæranklager Christina Barnow vil kræve en fængselsstraf til de angiveligt hårdtslående soldater.
Annonce
Det er uklart, om ofrene er danskere eller en anden nationalitet.
Soldaterne skal ifølge Viborg Folkeblad for Retten i Viborg den 17. maj.