Kræftsyg skuespiller død

I fem årtier har han tryllebundet publikum, seere og børn med sine mange talenter, men som blot 74-årig døde Chick Vennera af kræft

Chick Vennera som han huskes. Foto: Pestoboy / Wikimedia Commons
Chick Vennera som han huskes. Foto: Pestoboy / Wikimedia Commons
Offentliggjort Sidst opdateret

Der findes multitalenter, der er så gode, at de kan det hele. 

Chick Vennera kunne alt. 

Han kunne spille skuespil, synge og danse og han var som skabt til Broadway, film og TV.

Men nu er Hollywood-veteranen død i en alder af blot 74 år.

Dødsårsagen var kræft - og han døde i hjemmet, bekræfter hans datter Nicky Vennera. Det skriver New York Post.

Et liv på scenen

I tæt på fem årtier var Chick Vennera en del det kreative sceneliv, mens han havde en karriere på godt og vel 30 år i film og serier.

Han er bedst kendt for sin dansescene i 70'er-kultklassikeren 'Thank God It's Friday', hvor han danser oppe på biler, men også for sine tilbagevendende roller i TV-serien 'The Golden Girls'.

I løbet af karrieren har han spillet overfor kæmpe stjerner som Richard Gere og Robert Redford. 

Mens han ved siden af skuespillet også lagde stemme til flere kendte tegnefilm, hvoraf mange også har været vist på dansk TV. 'Animaniacs' 'Batman Beyond' og 'Pinky og Brain' er blot nogle af de tegnefilm, som han  har lagt stemme til.

Chick Vennera efterlader sig sin datter og kone, Suzanne Vennera.

Powered by Labrador CMS