VIDSTE DU DET?

Koster bøde på 700 kroner

Det er vigtigt at huske dem - både for din sikkerheds og din pengepungs skyld

Offentliggjort

Det kan blive en både dyr og ikke mindst farlig fornøjelse, hvis man i disse tider kører afsted om morgenen eller om aftenen på sin cykel uden cykellygter.

Nordjyllands Politi minder på det sociale medie X om, at cykellygter skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand.

Baglygten skal være rød mens forlygten skal lyse hvidt eller gulligt.

Koster 700 kroner

Lever cyklen ikke op til lovkravene koster det en bøde på 700 kroner.

Powered by Labrador CMS