Kørte sprit: Nu er kærestens bil konfiskeret
Det var sjette gang den 54-årige blev taget for spritkørsel
En 54-årig mand har nu fået sin dom efter han for sjette gang blev taget for spritkørsel.
Den lyder på 80 dages fængsel og en frakendelse af kørekortet i 10 år.
Samtidig er kærestens bil blevet konfiskeret.
Annonce
Det var nemlig ikke hans egen bil, han blev standset i, da han om natten den 19. august sidste år blev standset af betjente fra Fyns Politi på Paarupvej i Odense.
Det skriver Fyens.dk.
Promille på 2,57
Annonce
Bilen, der var af mærket Toyota Yaris, tilhørte nemlig den 54-åriges samlever.
Mandens promille lød i øvrigt på mindst 2,57.