Kørte rundt med børn - og kokain i blodet
Nu er han sigtet for narkokørsel
En mand måtte med politiet, efter han blev stoppet og sigtet for at køre narkokørsel.
I bilen sad flere børn.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.
Torsdag klokken 16.43 standsede politiet en bilist i Algade, Gørlev Sj., Kalundborg.
Bilisten havde flere børn med i bilen under kørslen, til rutinemæssig kontrol af føreren, passagerne og køretøjet.
Alle børn anvendte korrekt sæde med mere. og der var ingen fejl på køretøjet.
Testet positiv
Men efter at den 29-årige mandlige fører fra Gørlev Sj. var blevet testet positiv for kokain i et narkometer, måtte politiet sigte ham for narkokørsel i bilen.
Han blev derfor anholdt og fik foranlediget børnene afhentet, inden politiet transporterede ham til et sygehus for udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Når analyseresultatet foreligger, vil den 29-årige høre nærmere fra politiet.