Christian Eriksen syndebuk i Tottenham-skuffelse

Foto: Getty Images.
Offentliggjort Sidst opdateret

Christian Eriksen blev flået ud i pausen, da Tottenham søndag eftermiddag leverede en dårlig kamp mod Stoke, som vandt 2-1 på White Hart Lane.

Bojan Krkic bragte gæsterne foran allerede efter seks minutter, mens Jonathan Walters gjorde det til 2-0 efter godt en halv times spil, og det resultat holdt til pausen.

Og her stoppede danske Christian Eriksens arbejdsdag så, da manager Mauricio Pochettino satte Moussa Dembele på banen i stedet for. Også Andros Townsend fik en rolle som syndebuk efter første halvleg, da han blev hevet ud til fordel for Erik Lamela, som fik chancen i det sidste 45 minutter.

Spillet blev dog ikke nævneværdigt bedre for Tottenham i anden halvleg, og selvom det lykkedes Nacer Chadli at reducere til 1-2 efter 78 minutters spil, endte det med et nederlag til værterne, som nu indtager en skuffende 12. plads i Premier League.

 

Powered by Labrador CMS