Kørte 50 år uden kørekort
Blev afsløret, da han pralede med det
En 69-årig brites trang til at prale har nu kostet ham sin bil.
Det skriver BBC.
Manden, der bor i Derbyshire i Midtengland, har aldrig været til køreprøve eller fået et kørekort.
Alligevel har han kørt rundt på de engelske veje i 50 år.
Løj
Det lykkedes ham i alle årene at få forsikret sine forskellige biler.
Præcis, hvordan han gjorde, er uvist, men med løgn og bedrag fik han hver gang forsikringsselskaberne til at forsikre sine biler, selv om han aldrig havde taget et kørekort.
Og det gik godt indtil for en uge siden.
Fældet af pral
Her blev han stoppet af politiet, der havde fået et tip om hans manglende kørekort.
- Fejlen i hans plan var, at han pralede for meget med det.
- Nu har vi stoppet ham én gang for alle.
- Hans bil er blevet beslaglagt og han er sigtet for en række forseelser skriver færdselspolitiet i Derbyshire i et tweet.