Annonce
Kørt væk i ambulance
Politi og ambulance var til stede, da en bil var kørt galt
En person er søndag aften kørt på skadestuen med ambulance efter et færdselsuheld, hvor bilen røg udover en skrænt til en motorvejstilkørsel på Motorring 4 - Ishøj Stationsvej.
-Der er sket et uheld med materiel skade, men ikke med noget personskade, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Daniel Benner til Newsbreak.dk.
Han bekræfter dog, at føreren er kørt på skadestuen med ambulance.
Annonce
- Det er nok mere af et forsigtighedsprincip, fortæller vagtchefen.
Politiet kender endnu ikke årsagen til uheldet, men der er ikke mistanke om at hverken alkohol eller narko har været involveret.