Kører galt med vanvidspromille
Banker op i forankørende
En 34-årig bilist var ude for en særdeles ubehagelig oplevelse natten til søndag.
Det skriver Midt- og vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Den 34-årige fra Roskilde Kommune kørte på Vestmotorvejen, og klokken 02.05 kunne han han i sit bakspejl se en bil nærme sig med høj hastighed.
Umiddelbart efter bankede den bagvedkørende op bag i den 34-åriges bil, som væltede om på siden.
Meget fuld
Han kunne heldigvis kravle uskadt ud af sin bil.
Forbipasserende slog alarm til politiet.
Føreren af den anden bil var også uskadt, men virkede meget fuld.
Det var en 30-årig mand fra Sorø.
Over 2,0
Ved en alkometertest blæste han op over 2,0.
Han var samtidig frakendt kørekortet.
Og på toppen af det havde han taget den bil, han kørte i fra et familiemedlem uden at spørge om lov.
Så han blev sigtet for vanvidskørsel, kørsel i frakendelsestiden og for brugstyveri.
Bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation på grund af den høje promille.