Annonce
Kører fuld rundt i 'tuk tuk'
Det slap fulderikken ikke godt fra
En mand var uheldig at støde på politiet, da han kom kørende i en 'tuk tuk' gennem Gravensgade i Brønderslev onsdag aften.
Han havde nemlig fået lige rigeligt at drikke, inden han satte sig bag rattet i det lille køretøj.
Standset af betjent
Annonce
Manden blev standset af en betjent, hvorefter han blev alkoholtestet, og her stod det altså klart, at han var påvirket af alkohol.
Det skriver Nordjyllands Politi i deres døgnrapport.
Alkoholtesten viste 0,74.
Annonce
Sigtet for spirituskørsel
Derefter blev manden taget med til politistationen, hvor han fik taget en blodprøve.
Han er sigtet for at køre spirituskørsel.