Kører cyklist ihjel og flygter
21-årig overlod mand til døden
En 21-årig mand fra Odense er efter et grundlovsforhør lørdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i foreløbig 14 dage efter en dødsulykke i Odense natten til lørdag.
Her døde en 57-årig mand fra Odense klokken 03.26.
Forinden var han, der var på cykel, blevet ramt af en bil ført af den 21-årige mand.
Annonce
Ulykken skete i krydset Ejbygade/Kertemindevej/Kochsgade.
Flygtede
Den 57-årige døde af sine skader.
Annonce
I stedet for at stande og alarmere politi og redning flygtede den 21-årige fra stedet.
Han blev senere natten til lørdag anholdt på en adresse i Odense.
Han blev testet positiv for cannabis og der er udtaget relevante blodprøver.
Der var ingen vidner, men trafikdrabet er fanget på overvågningskameraer, skrev Fyns Politi tidligere lørdag på X.