Kører 1.200 kilometer for at dræbe bror

De var ikke tætte, men derfor behøver det jo ikke gå SÅ galt

Offentliggjort Sidst opdateret

Så må hadet være stort.

I USA er politiet stadig ved at efterforske et drab mellem brødre den 27. april i delstaten Utah.

Her ankom den 66-årige Jeffrey Roberts til sin bror Scotts hus i delstaten Utah efter at have kørt hele 1.200 kilometer fra Long Beach i Californien.

Jeffrey Roberts var bevæbnet med en ni millimeter pistol et haglgevær og 23 fyldte magasiner.

Ringede på døren

Han ringede på hos broderen - en pensioneret universitetsprofessor - der spiste aftensmad med sin kone, Jodi.

Da Scott åbner døren, siger Jeffrey, at han er kommet for at tale med deres mor.

- Hun er ikke her, siger Scott stille.

Jeffrey Scott ankommer til sin brors hus inden drabet.
Jeffrey Scott ankommer til sin brors hus inden drabet.

I næste øjeblik griber Jeffrey sin pistol og begynder at skyde mod broderen, mens han går ind i huset.

Kameraer fanger alt

Hele optakten til drabet er fanget af overvågningskameraerne hos Scott Roberts.

Hustruen Jodi blev også ramt af skud, men klarede sig med mindre skader.

- Min mor blev kun reddet, fordi min far sloges med min onkel, og sagde, at hun skulle løbe sin vej, siger afdøde Scotts datter, Kelsey.

Motiv ukendt

Efter drabet på broderen, sætter Jeffrey ild til huset.

Naboer tilkalder politiet og fem betjente ankommer til stedet.

Det kommer til en ildkamp, og tre af betjentene skyder mod Jeffrey, der bliver dødeligt ramt af et skud i hovedet og dør på stedet.

Motivet til drabet er fortsat ukendt, og brødrene havde kun haft sporadisk kontakt i mange år op til drabet.

Powered by Labrador CMS