Godt SAS-regnskab får aktien til at stige

SAS-aktien lukker onsdag med en stigning på 12,36 procent. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO
Offentliggjort Sidst opdateret

Kvartalsoverskud sender SAS-aktien i vejret på fondsbørsen i København.

Investorerne tog godt imod SAS’ kvartalsregnskab. SAS-aktien lukker onsdag med en stigning på 12,36 procent på fondsbørsen i København.

Luftfartsselskabet SAS kunne onsdag præsentere et samlet underskud for regnskabsårets første ni måneder på 380 millioner kroner, men SAS kom ud af tredje kvartal med et overskud på 613 millioner kroner og fastholder forventningerne om et positivt resultat for hele året.

SAS varsler desuden endnu en spareplan med milliardbesparelser frem mod 2017.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS