Kom op at slås med kniv på motorvej
Alvorligt såret mand indlagt på sygehuset
En mand blev alvorligt såret af knivstik under et skænderi i nødsporet på motorvej E45 i sydgående retning mellem frakørslerne Svenstrup og Støvring Nord tidligt søndag morgen.
Politiet blev alarmeret om knivstikkeriet klokken 05.07.
Det skriver TV2 Nord.
- To mænd kom i skænderi i nødsporet, og situationen udviklede sig til at ende med, den ene mand blev stukket ned med kniv, lyder det fra vagtchefen ved Nordjyllands Politi.
Den sårede mand er indlagt på sygehuset.
Endnu ikke klarlagt
Hvorfor situationen udviklede sig til et knivstikkeri, har politiet endnu ikke fået klarlagt.
De tekniske undersøgelser på gerningsstedet er endnu ikke afsluttet.
Kl. 0507 på E45 i sydlig retning efter Svenstrup var der 2 biler der var standset. Der opstod slagsmål og en 27 mand blev stukket med kniv i den ene arm og ved skulderen. Gerningsmanden kørte væk fra stedet. Han blev anholdt kort efter på E45 ved Hobro. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) September 19, 2021