Kom i næste uge - eller bliv anholdt

Ellers er der nemlig ferielukket

Offentliggjort Sidst opdateret

40 personer havde ikke overholdt deres aftaler.

Derfor blev de anholdt af politiet.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i pressemeddelelse. 

De 40 personer var udeblevet fra en aftale i Fogedretten i Haderslev. 

61 sager

Aktionen blev gennemført tirsdag, onsdag og torsdag i uge 26. 

Her fik 61 personer behandlet deres sager ved fogedretten i Haderslev. 

Ud af de 61 personer blev de 40 anholdt af politiet, mens de resterende 21 enten dukkede op af sig selv eller på foranledning af politiet. 

"En del skyldnere udebliver fra fogedretterne og må anholdes af politiet for at sikre, at de møder op i retten", oplyser politiet.

Politiet går målrettet efter skyldnere, der udebliver fra fogedretten.
Politiet går målrettet efter skyldnere, der udebliver fra fogedretten.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter aktionen. 

"Derfor henstilles til, at borgere, der er eftersøgt til fogedretten, henvender sig frivilligt til fogedretten i Haderslev onsdag, torsdag eller fredag mellem klokken 9.00 og 11.00, så de undgår at blive anholdt af politiet. Fogedretten i Haderslev holder ferielukket i ugerne 29-30-31", står der i pressemeddelelsen.

Det er ikke kun i Haderslev, politiet går målrettet efter skyldnerne. Også i Sønderborg vil der være risiko for at blive anholdt i sit hjem eller på sin arbejdsplads.

Powered by Labrador CMS