Knuser tallerken i hovedet på kvinde
Vaneforbryder varetægtsfængslet
En 28-årig mandlig vaneforbryder er torsdag blevet varetægtsfængslet efter et groft overfald på en 39-årig kvinde i Sindal i Nordjylland.
Det skriver nordjyske.dk.
Den grove vold fandt sted på en adresse i Sindal onsdag aften.
Her blev betjente fra Nordjyllands Politi klokken 21 kaldt ud til det, der i første omgang blev betegnet som "husspektakler".
På hospitalet
Her havde den 28-årige mand knaldet en porcelænstallerken i hovedet på den 39-årige kvinde med sås tor kraft, at den blev knust.
Men han var ikke færdig med sit voldsorgie.
Da kvinden faldt omkuld på gulvet på grund af slaget med tallerkenen, sparkede og slog manden hende.
Kvinden blev kørt til behandling på hospitalet for sine skader.
Da det ikke var første gang, at den 28-årige havde begået voldskriminalitet, blev han varetægtsfængslet i fire uger, da der er risiko for, at han på fri fod begår ny voldskriminalitet.