Knivstikkeri: To kørt på sygehuset

En 33-årig mand er anholdt efter slagsmål på Frederiksberg. Den forurettede blev snittet med en kniv

Offentliggjort Sidst opdateret

Under et slagsmål onsdag aften på Sønderjyllands Allé på Frederiksberg kom to personer til skade.

Begge blev kørt sygehuset.

Den ene er siden blevet anholdt.

Den ene person blødte angiveligt fra halsen.

Tidligere forlød det fra Københavns Politi, at den enes tilstand var alvorlig, men det har efterfølgende vist sig ikke at være tilfældet.

- Den forurettede, en 37-årig mand, er blevet snittet med en kniv. Hans tilstand er ikke kritisk, siger efterforskningsleder Jonatan Smith kort efter midnat.

Den anden person blev også undersøgt på hospitalet.

- Der er tale om en 33-årig mand. Han er anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag, oplyser efterforskningslederen.

Efterforsker stadig

Lidt efter klokken 21.30 blev slagsmålet ud for nummer 10 på Sønderjyllands Allé anmeldt til politiet.

Sent onsdag aften var politiet stadig i gang med at finde ud af, hvad der er foregået forud for slagsmålet.

Ifølge efterforskningsleder Jonatan Smith var der tale om et slagsmål mellem to personer.

Ingen andre var involveret.

Betjente leder efter spor på stedet.
Betjente leder efter spor på stedet.

Har filmet det

Ifølge politiets oplysninger har nogle beboere i området tilsyneladende filmet slagsmålet.

Dem vil politiet meget gerne i kontakt med, oplyser vagtchef Henrik Brix.

Powered by Labrador CMS