Annonce
Knivrøver på fri fod
Politiet leder efter en gerningsmand, som stak af med kassebeholdningen
En mand bevæbnet med kniv truede sig lørdag eftermiddag til et pengebeløb i en kiosk på Stationsvej i Nørresundby klokken 14.37.
Det skriver Nordjyske.dk.
Han fik udleveret hele kassebeholdningen.
Annonce
- Derefter stak han af fra kiosken i løb ind mod Nørresundby Centrum, oplyser vagtchef Mads Hessellund, Nordjyllands Politi til mediet.
Politiet beskriver ham som 180 centimeter høj og iklædt elefanthue samt sortjakke med pelskrave og på jakkens bryst var et lille flag. Han talte dansk uden accent.
Hvis man har oplysninger til sagen, skal man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.
Annonce