Knaldet for vanvidskørsel i McDrive
51-årig mand stærkt beruset mand ville hente burgere
Det kan være svært at komme rundt i en McDrive med en promille på over 2,0.
Det må en nu 51-årig mand sande.
Han blev søndag aften knaldet, da han kørte ind ad tilkørselsrampen hos McDonald’s på Randersvej i Aarhus.
Her påkørte han en anden bil, som holdt stille i køen.
Promille over 2,0
- Der skete kun mindre materiel skade, men en alkometertest viste, at den 51-årige mand havde en promille på den anden side af 2,0. Hans fik derfor både en sigtelse for spirituskørsel og fik beslaglagt sin bil med henblik på konfiskation, da kørsel med en promille over 2,0 betragtes som vanvidskørsel, oplyser Østjyllands Politi.
Tog nøgler fra hende
Tidligere på dagen blev en 50-årig kvinde anholdt og sigtet. Hun forsøgte at køre ind til McDonald’s på Viby Ringvej i Viby.
Kvinden ramte en bil i køen. Bilisten tog nøglerne fra hende, da hun virkede beruset.
- Hun blev anholdt og kørt til blodprøvetagning, oplyser Østjyllands Politi.