Annonce
Klipper mand ud af forulykket BMW
Kørte galt og røg i grøften
En 35-årig mand fra Odense Kommune måtte klippes fri efter en ulykke onsdag aften på Hvilehøjvej i Odense SØ.
Det skriver fyens.dk.
Den 35-årige var den ene af to mænd i en BMW, der af ukendte årsager røg af vejen og endte i grøften.
Annonce
- Hvorfor de kører galt, ved vi ikke, siger vagtchef ved Fyns Politi, Milan Seyfabad, til fyens.dk.
På sygehuset
Den ene mand kunne selv forlade BMW'en uskadt.
Annonce
Den 35-årige måtte vente på redningsmandskabet, der skrællede taget af BMW'en, så den endte som en cabriolet.
Den 35-årige blev kørt til tjek på sygehuset og er ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.
Bilen er dog totalskadet og ender som skrot.