Klapper i efter knivoverfald

Hverken offeret eller den anholdte kvinde vil sige noget som helst

Offentliggjort Sidst opdateret

Ved du noget? Du kan kontakte os her

Den 39-årige mands tilstand er fortsat stabil, efter han blev udsat for et voldsomt knivstikkeri onsdag aften.

Det oplyser Henrik Brix, som er vagtchef hos Københavns Politi, til Newsbreak.dk torsdag morgen.

Manden blev indbragt på Amager Hospital med tre knivstik i ryggen.

Sandsynligvis husspektakler

Både offeret og den 36-årige kvinde, som er mistænkt i sagen, er meget ordknappe. 

- Ingen af parterne vil sige noget som helst, så det er ikke så nemt, siger Henrik Brix. 

Der er dog sandsynligvis tale om husspektakler.

- De har en relation, men det er uklart hvilken, oplyser vagtchefen.

Efterforskningsarbejdet fortsætter.

- Det kan være, at man vil forsøge at afhøre kvinden igen. Eller at man vil fremstille hende i dommervagten med henblik på varetægtsfængsling, lyder det.

Powered by Labrador CMS