Belgier med tilknytning til Paris-angreb anholdt i Marokko

En belgisk statsborger og IS-kriger er blevet anholdt i Marokko mistænkt for sin rolle i angrebene i Paris.

Offentliggjort Sidst opdateret

En belgisk statsborger med direkte forbindelse til de gerningsmænd, der udførte angrebene i Paris 13. november, er blevet anholdt i Marokko.

Det oplyser myndighederne i Marokko ifølge Reuters.

Ifølge Marokkos indenrigsministerium har belgieren marokkanske rødder, ligesom han har kæmpet for al-Nusra-fronten i Syrien, før han tilsluttede sig Islamisk Stat (IS).

Ved angrebene i Paris 13. november sidste år blev 130 mennesker dræbt.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS