Kendt politiker i dyb sorg efter drukneulykke
Den omkomne dreng fra Spanien er Stephanie Loses nevø
Den kendte politiker og regionsrådsformand Stephanie Lose og hendes familie er i dyb sorg.
Det er hendes lille nevø Milas på kun to år, som tirsdag døde ved en drukneulykke i Spanien.
I et opslag på Facebook beskriver Stephanie Lose sorgen over at have mistet den lille dreng, som snart ville være fyldt tre år:
- Han er her ikke mere. Taget fra os alt, alt for tidligt. Vi gemmer de dejlige dage, vi havde sammen med ham, da han var i Danmark her i slutningen af maj, i vores hjerter sammen med solskins-mindet om ham. Vi glemmer ham aldrig. Hele vores familie er knust. Og mine tanker går uophørligt til Jonas og Alice og lille Isabella. Den lille familie, der nu er tre, og som ikke skal komme over, men komme igennem. Himlen har fået en ny stjerne.
Blev fundet livløs
Den tragiske ulykke fandt sted lørdag i Coin i Malaga. Familiemedlemmer fandt den lille dreng livløs i poolen. Ambulancereddere fik genoplivet Milas, og han blev med lægehelikopter transporteret på hospitalet i Malaga.
Tirsdag døde den lille dreng på hospitalet og efterlader nu hele sin familien i dyb sorg.
Milas er søn af Stephanie Loses bror Jonas og svigerinde Alice.