Kender du papirtricket?

Politiet advarer mod særligt tricktyveri

Politiet advarer nu mod det snedige papirtrick, der benyttes af tricktyve.
Politiet advarer nu mod det snedige papirtrick, der benyttes af tricktyve.
Offentliggjort Sidst opdateret

Københavns Politi har de seneste måneder set flere eksempler på tricktyverier i hovedstaden.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Blandt andet er en 19-årig mand for nyligt blevet sigtet for flere tilfælde af tricktyverier, hvoraf det i et tilfælde er sket ved hjælp af det såkaldte papirtrick.

Politiet advarer derfor mod det udspekulerede trick.

Bruger papir som afledning

Papirtricket foregår ved, at en tricktyv bruger et stykke papir, f.eks. et bykort eller et A4-papir med tekst til at dække over en genstand.

Det kan eksempelvis være en mobil på et cafébord.

Mens tricktyven afleder opmærksomheden med papiret, bliver mobilen stjålet.

Derfor opfordrer politiet til, at man er opmærksom på sin mobil eller andre ejendele, hvis en person henvender sig med et kort eller papir, når man sidder på en café eller restaurant.

Politiet opfodrer også til, at man undgår at placere sine værdigenstande fremme på bordet, når man er på restaurant eller café.

Powered by Labrador CMS