Kender du mand der lå livløs i vandet
Nordjyllands Politi beder om hjælp til at identificere mand, der er i kritisk tilstand
Nordjyllands Politi har brug for hjælp til at identificere en mand, der onsdag morgen blev reddet op af vandet ved Honnørkajen i Aalborg.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
De fik et opkald klokken 06.59 onsdag morgen med en anmeldelse om, at en mand var ble et set ligge livløs i vandet.
En time efter anmeldelsen blev manden lokaliseret og reddet op ad vandet i livløs tilstand.
Kritisk
Manden er onsdag eftermiddag indlagt på Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand.
Nordjyllands Politi har imidlertid ikke kunnet identificere manden og beder derfor nu om hjælp.
- Mandens identitet er ukendt for os, og vi søger nu hjælp til at få klarlagt, hvem han er. Vi vil gerne høre fra vidner, der kan have set manden ved honnørkajen eller området dér omkring i morges.
- Vi håber også at høre fra folk, der ud fra signalementet kan have bud på, hvem manden kan være. Vi har indhentet videoovervågning fra området ved honnørkajen, men vi er stadig interesseret i andre videooptagelser fra stedet, eksempelvis fra bygninger eller køretøjer, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.
Signalement:
• Cirka 30-40 år
• 170-180 cm høj
• 75-80 kg
• Slank kropsbygning
• Sort krøllet hår og sort fuldskæg
• Iført lyse Adidas-sko, en gul hættetrøje, sort jakke og sorte bukser
• Manden har ingen andre kendetegn (som for eksempeltatoveringer)
• Manden har muligvis medbragt et gråt stofnet. Et sådant blev fundet ved kajen.
Ring på tlf. 114, hvis du mener at kende manden eller har set noget, der måske har relevans for hændelsen.