Kender du knivrøver
Begik røveri i Aldi butik i Vejen
Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggør nu fotos af gerningsmanden til et røveri, som blev begået torsdag den 19. januar klokken 21.00 i Aldi på Askovvej i Vejen.
Politiet håber, at der er borgere, der genkender personen. Politiet søgte i første omgang efter vidner til hændelsen. Men det har endnu ikke ført til afgørende nye spor i efterforskningen.
Truede med kniv
Ved røveriet truede gerningsmanden personalet med en kniv til at udlevere kontanter fra kassen.
Signalement: 170 – 175 centimeter høj. Var iført sort jakke med hætte, grå bukser, slidte hvide Adidas-sko samt sort fullface maske.
- Politiet er interesseret i at tale med borgere, der genkender gerningsmanden. Vi er fortsat interesseret i at tale med vidner, der så gerningsmanden i området torsdag aften, oplyser Syd og Sønderjyllands Politi.