Kender du denne mand

Offentliggør video efter sprængning

Offentliggjort Sidst opdateret

Københavns Vestegns Politi offentliggør nu en video i sagen om en sprængning i Gladsaxe om morgenen den 20. oktober.

Videoen viser en mand, der ankommer til gerningsstedet på cykel omkring klokken 04.40.

Politiet vurderer, at cyklisten kan være gerningsmanden.

- Vi er klar over at overvågningsbillederne ikke er af bedste kvalitet – men vi håber dog, at offentligheden kan hjælpe i denne sag, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Ruder blæst ud

Klokken 05.10 torsdag den 20. oktober fik Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om en eksplosion på Vandtårnsvej i Gladsaxe på kanten til København.

Sprængningen var sket ved en virksomhed.

Ingen mennesker kom noget til ved eksplosionen.

Der var sket en del skade på bygningen, og vinduer var blæst ud i en nabobygning.

250 evakueret

Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) blev tilkaldt, og 250 medarbejdere i nabobygningen blev evakueret.

Politiet har stadig ikke fundet et eventuelt motiv til sprængningen.

Bygningen på Vandtårnsvej var pakket ind i politi det meste af dagen den 20. oktober.
Bygningen på Vandtårnsvej var pakket ind i politi det meste af dagen den 20. oktober.
Powered by Labrador CMS