Kedelig hilsen på vej i e-Boks efter fartkontrol

Én skal op til orienterende køreprøve

Det kan være en dyr omgang at have foden plantet for tungt på speederen.
Offentliggjort

Trafikanter havde alt for tung fod på speederen, da ATK-vognen lavede fartkontrol søndag på Tingvejen i Varde Kommune.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

103 får en kedelig hilsen i e-Boks med et bødeforlæg.

Ny køreprøve

Ud over bøden får otte af de 103 også et klip i kørekortet.

Den hurtigste bilist kørte 137 kilometer i timen.

Det er vedkommende sikkert ærgerlig over i dag.

Det udløser nemlig en betinget frakendelse af kørekortet, da det er en overskridelse af fartgrænsen på 71,25 procent.

Det betyder, at bilisten skal bestå en kontrollerende køre- og teoriprøve inden for seks måneder for at vedkommende får lov til at beholde sit kørekort.

Powered by Labrador CMS