Kastet ud på mark i sammenstød
30-årig tjekkes for spritkørsel
En 30-årig mand skal tjekkes for, om han har kørt sprit eller narkokørsel efter et voldsomt sammenstød fredag aften.
Det skriver tvmidtvest.dk.
Manden var den ene part i en ulykke på Hobro Landevej ved Sjørring i Viborg Kommune.
Ramte 18-årig
Politi og redning blev alarmeret klokken 20.45.
Kort forinden var den 30-årige, der kommer fra Aalestrup, af ukendte årsager kommet over i den modsatte vognbane, hvor han ramte en modkørende bil.
Den bil blev ført af en 18-årig mand.
Ud på marken
Den ene af bilerne blev kastet ud på en nærliggende mark ved den voldsomme kollision.
Betjentene på ulykkesstedet mistænkte, at den 30-årige var påvirket af enten spiritus eller euforiserende stoffer, og han blev derfor taget med til en blodprøve.
Ingen af de to kom angiveligt noget alvorligt til.