Kaster sten mod studentervogn

Onsdag aften blev en studentervogn angrebet af stenkast. En enkelt person endte på skadestuen

En studentervogn i Aalborg blev angrebet med sten. Billedet er ikke fra omtalte episode. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En studentervogn i Aalborg blev angrebet med sten. Billedet er ikke fra omtalte episode. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

En 19-årig student fik langt fra den studenterkørsel, han havde håbet på.

Den endte nemlig på skadestuen, fordi han blev ramt i panden af et stenkast, der blev sendt mod hans vogn onsdag aften.

Det skriver Nordjyllands Politi.

- Uacceptabelt 

Den unge mand fik en bule i panden, og studenterhuen har fået sig en flænge.

Han har det efter omstændighederne godt, men er samtidig rystet over oplevelsen, skriver politiet. 

- Det har været en ubehagelig og farlig oplevelse for de unge mennesker. Og det er uacceptabelt. Alle skal kunne færdes frit og fredeligt i Aalborg, siger politikommissær Michael Karstenskov

Ingen gerningspersoner fundet

Hændelsen skete på Sønderbro i Aalborg omkring klokken 21.10.

En anden student nåede at se to drenge stå ved gerningsstedet.

Det viste begge "fuckfinger" til studentervognen, inden der blev kastet sten mod vognen. 

De to personer beskrives som:

A. Mand, 15-20 år, mørk i huden, iført bordeauxrød trøje 

B. Mand, 15-20 år, mørk i huden, iført lyserød havari-inspireret skjorte med hvidt på.

Har du oplysninger i sagen, så vil politiet meget gerne høre mere til dem på 114.

Powered by Labrador CMS