Kan du genkende kioskrøveren?
Røvede kiosk i januar
Østjyllands Politi frigiver nu en ny video af en gerningsmand til et røveri mod en kiosk i Aarhus N i januar.
Videoen er fremkommet efter et tip fra en borger.
Det oprindelige røveri fandt sted i en kiosk på Funch Thomsens Gade om aftenen den 22. januar i år.
Her truede to maskerede mænd med kniv og pistol ekspedienten til at udlevere nogle tusinde kroner i kontanter.
Delte videoovervågning
Østjyllands Politi valgte i starten af februar at dele et klip fra kioskens overvågning.
Det førte til et tip fra en borger, der mente at have set mændene dagen før på samme vej.
Det ledte efterforskerne frem til en overvågningsvideo fra en hæveautomat, hvor man kan se den ene gerningsmænd tæt på.
Østjyllands Politi Politiet deler nu et klip fra videoen, der er optaget dagen før røveriet i håb om, at nogen kan genkende gerningsmanden.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på tlf. 114.