Kan bevæge sig frit igen
Tidligere blev beboere i Galten-området bedt om at blive inde og holde døre og vinduer lukket.
Opdatering: Der er ikke længere risiko for giftig røg i boligområderne. Man kan frit bevæge sig rundt, og døre og vinduer må være åbne igen.
Branden på en maskinfabrik i Galten er fortsat ikke under kontrol, og den udvikler kraftig røg som er sundhedsskadelig ved indånding.
Det skriver Rigspolitiet i en beredskabsmeddelelse.
Beboerne i øst for branden nærmere defineret øst for Østergårdsvej i Galten og med østlig begrænsning på Frøkjærvej i Skovby, skal gå inden døre, og lukke døre og vinduer og evt. ventilation og søge information hos DR og TV2.
Hvis man føler ubehag, som følge af branden, skal man kontakte søge egen læge eller alternativt lægevagten.
Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området.
Politiet anmoder om, at alle holder sig på god afstand af brandstedet.
Det forventes, at branden vil være under kontrol og at varslingen kan ophæves ca. kl. 22.00.
Kontakt kun politi eller alarmcentral i akutte tilfælde.