Kæmper på alle etager

90 ansatte fra Livgarden assisterer ved brand i den gamle Børs-bygning

Offentliggjort Sidst opdateret

Cirka halvdelen af den tidligere Børs-bygning midt i København står i brand.

Dele af taget er kollapset, og branden er endnu ikke under kontrol.

Tidligere i morges kollapsede spiret på bygningen og faldt brændende til jorden.

Det er status kort efter klokken 10 tirsdag formiddag.

Anmeldelsen om branden kom klokken 07.36.

Kæmper på alle etager

Lige nu kæmper brandfolk på alle etager, skriver tv2.dk.

Spiret på den brændende Børsen-bygning kollapser og falder brændende til jorden.

Kobbertaget forhindrer effektiv slukning af ilden, fordi vandet preller af på det varme tag.

Det overvejes derfor at fjerne dele af taget for at lette slukningsarbejdet.

Livgarden ankommet

90 ansatte hos Den Kongelige Livgarde er ankommet til den brændende bygning.

De skal ifølge Københavns Politi hjælpe med at rede værdier ud af bygningen.

Powered by Labrador CMS