Kæmpe togkaos spreder sig
Nu er hele landet ramt
Togaflysninger og -forsinkelser har spredt sig til hele Danmark mandag.
Det vil vare døgnet ud.
Det skriver DSB på deres hjemmeside.
Det skyldes en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse blandt klargøringspersonalet.
Her kører færre tog
Der kører færre tog på følgende strækninger:
Helsingør - København H - Roskilde - Ringsted - Næstved.
Nivå - Næstved.
København H/Aarhus H - Hamburg.
Fredericia - Aarhus H.
Aarhus H - Aalborg.
Togbusser indsat
Der er indsat togbusser på strækningen mellem Horsens, Hedensted, Vejle, Brejning, Børkop og Fredericia.
Mandag morgen oplyste DSB, at alle tog mellem Aarhus og Fredericia var aflyst på grund af et overgravet kabel.
DSB skriver mandag middag, at togene på den strækning begynder at køre igen fra klokken 12, og de togbusser, der var indsat, kører til garagen, når de har sat de sidste passagerer af.
Tjek Rejseplanen
DSB skriver, at man med fordel kan tjekke Rejseplanen, inden man tager afsted hjemmefra.
Det fremgår på DSB's hjemmeside, at alle S-togslinjer kører uregelmæssigt og med forsinkelse.
Linje A, C, E og F kører med færre tog, og linje Bx kører slet ikke.