Kæmpe fangst: Knalder syv bilister for sprit- og narko

Betjente havde travlt med narkotest og alkometer

Offentliggjort

Østjyllands Politi har haft travlt med at tjekke bilister for sprit og narko fra fredag eftermiddag til lørdag morgen.

Det fremgår af politikredsens døgnrapport hvor hele syv bilister er blevet anholdt.

Fredag kl. 14.58 blev en 55-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Ravnsøvej i Risskov.

Fredag kl. 17.25 blev en 19- årig mandlig bilist anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, da han standset af en patrulje på Brendstrupgårdsvej i Aarhus N.

Fredag kl. 17.40 blev en 19-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, da han blev standset af en patrulje på Lokesvej i Åbyhøj.

Fredag kl. 22.58 blev en 39-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for kørsel i narko- og spirituspåvirket tilstand, da han blev standset af en patrulje på Åby Ringvej i Brabrand.

Fredag kl. 23.14 blev en 28-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, da han blev standset af en patrulje på Giber Ringvej i Mårslet.

Lørdag kl. 00.48 blev en 37-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, da han blev standset af en patrulje på Århusvej i Grenå. Desuden blev han sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Lørdag kl. 02.08 blev en 33-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Havmøllevej i Ebeltoft.

Powered by Labrador CMS