Julefrokost ender i slagsmål

Politiet måtte tilkaldes

Offentliggjort Sidst opdateret

Fuck dig...

Temperamenterne kom i den grad i kog ved en julefrokost i Helsingør fredag aften.

Det skriver Helsingør Dagblad.

På en restaurant på Stationspladsen var to julefokostgæster blevet så uenige, at deres skænderi udviklede sig til et slagsmål, så de lå og rullede rundt på gulvet.

Tændte af

Slagsmålet blev anmeldt til Nordsjællands Politi klokken 21.28.

Begge mænd blev bortvist fra stedet.

Den ene fortrak frivilligt, men den anden - en 39-årig mand fra Græsted - insisterede på at blive og var opfarende.

- Han talte heller ikke så pænt til politiet og råbte gentagne gange "fuck dig", og det bliver han også sigtet for, siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, Flemming Hansen, Helsingør Dagblad.

Powered by Labrador CMS