Jes Dorph får medhold

Advokatfirma skal betale 20.000 i bøde

Jes Dorph-Petersen har fået medhold i sagen.
Jes Dorph-Petersen har fået medhold i sagen.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den tidligere studievært Jes Dorph-Petersen har fået medhold i sin klage.

Advokatfirmaet Norrbom Vinding skal derfor betale en bøde på 20.000 kroner.

Det skriver fagbladet Journalisten.

Det er Advokatnævnet, der har afgjort sagen, efter Jes Dorph-Petersen klagede ove den undersøgelse om sex-krænkelser, som Norrbom Vinding har undersøgt for TV2.

Ifølge fagbladet har Jes Dorph-Petersen fået medhold i tre klagepunkter. 

To andre klagepunkter fik den tidligere studievært ikke medhold i. 

Den 62-årige journalist blev i forbindelse med undersøgelsen af kulturen på TV 2 anklaget af to tidligere praktikanter for sexkrænkelser i privat regi i 2001 og 2003. 

På baggrund af Norrbom Vindings konklusion besluttede TV 2 kort før årsskiftet, at Jes Dorph-Petersen ikke kunne fortsætte som vært på kanalen, hvilket førte til afskedigelsen af ham hos Nordisk Film TV.

- Jeg vil have nogle juridiske myndigheders ord for, at den proces, jeg har været igennem, ikke har været i orden. Det er det nærmeste, jeg kan komme at blive renset, har Jes Dorph-Petersen tidligere udtalt om baggrunden for klageskriftet.

Overraskelse hos advokatfirma

”Advokatnævnets flertal er nået frem til den konklusion, at der på et enkelt punkt er sket tilsidesættelse af god advokatskik i forbindelse med den for TV 2 gennemførte undersøgelse vedrørende klager", står der på Norrbom Vindings hjemmeside.

- Jeg er derfor også meget overrasket over Advokatnævnets konklusion på dette punkt, og jeg vil nu – efter at have nærlæst kendelsen – overveje, om kendelsen skal indbringes for domstolene. Jeg har derfor heller ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt, siger Yvonne Frederiksen fra Norrbom Vinding.

Powered by Labrador CMS