- Jeg glemmer det aldrig

Drab på helt uskyldige børn hører til de sager, som det kan være svært at håndtere som efterforsker. Derfor er det vigtigt, at man taler om sine følelser med kollegerne, fortæller tidligere leder af drabsafdeling

Offentliggjort Sidst opdateret

En mors drab på sine to børn på 11 og 14 år har sendt chokbølger gennem det lille samfund i Vejrumbro ved Viborg.

Hvorfor skete det? Hvordan kunne hun dog gøre det, lyder de helt naturlige spørgsmål.

Foran ligger et stort opklaringsarbejde for de politifolk, som efterforsker sagen. 

Og det er bestemt ikke et arbejde, som den tidligere vicepolitiinspektør og leder af drabsefterforskningen i Syd og Sønderjylland, Bent Thuesen, misunder sine gamle kolleger.

'Får noget med i bagagen'

- En ting er at efterforske et drab, hvor der har været en konflikt mellem to parter, og hvor den ene så slår den anden ihjel. Men mentalt er det langt sværere som efterforsker at håndtere, når to helt uskyldige børn bliver dræbt. 

- I disse sager får de fleste efterforskere 'noget med i bagagen'. Drabssager med børn glemmer man aldrig, fortæller Bent Thuesen til Newsbreak.dk.

KOMMER TÆT PÅ ALLE

Ifølge Bent Thuesen kommer efterforskerne meget mere tæt ind på ofrene og gerningsmændene, end mange er klar over. Det sker blandt andet under afhøringerne.

- Vi skal jo vide alt om de involverede. Det gælder deres seksualitet, familiære forhold, økonomi og så videre. På den måde sikrer vi os, at vi ikke overser vigtige elementer i en drabssag. Men det betyder også, at vi lærer folk at kende.

Og selv om man selvfølgelig skal holde den professionelle distance, så bliver sagerne mere traumatiske, jo tættere man kommer ind under huden på folk.

Bent Thuesen har selv flere gange stået i spidsen for efterforskningen af drabssager, hvor børn er blevet myrdet.

Tidligere vicepolitinspektør Bent Thuesen fortæller om, hvordan det er at efterforske sager, hvor helt uskyldige børn bliver dræbt.
Tidligere vicepolitinspektør Bent Thuesen fortæller om, hvordan det er at efterforske sager, hvor helt uskyldige børn bliver dræbt.

Børn lå i dybfryser

En af de mest opsigtsvækkende sager var fra Aabenraa i 2016, hvor en fraskilt far myrdede sin eks-hustru og parrets to børn på syv og ni år. Ligene anbragte han i en dybfryser i hjemmet.

En betjent er på vej ind på gerningsstedet i Aabenraa, hvor en far dræbte sig hustru og to børn. Ligene anbragte han i hjemmets dybfryser.
En betjent er på vej ind på gerningsstedet i Aabenraa, hvor en far dræbte sig hustru og to børn. Ligene anbragte han i hjemmets dybfryser.

- Det er klart, at det var dybt traumatisk.  Ikke mindst for de politifolk, som fandt de tre personer nedfrosset i fryseren. De havde jo ikke forventet at finde nogen der. 

- Der opstår en form for chokvirkning, når man oplever sådan noget. Det er noget helt andet, hvis man ved, at man skal ind til en dræbt person og på forhånd er orienteret om, hvad der kan være foregået. 

Så kan man nå at omstille sig mentalt, fortæller Bent Thuesen.

TALER OM FØLELSER

Ifølge Bent Thuesen kommer efterforskerne meget mere tæt ind på ofrene og gerningsmændene, end mange er klar over. Det sker blandt andet under afhøringerne.

- Vi skal jo vide alt om de involverede. Det gælder deres seksualitet, familiære forhold, økonomi og så videre. På den måde sikrer vi os, at vi ikke overser vigtige elementer i en drabssag. Men det betyder også, at vi lærer folk at kende.

Og selv om man selvfølgelig skal holde den professionelle distance, så bliver sagerne mere traumatiske, jo tættere man kommer ind under huden på folk.

Bent Thuesen er ikke i tvivl om, at efterforskerne, som arbejder med drabssagen fra Vejrumbro, aldrig vil glemme en sådan sag, hvor to uskyldige børn mister livet.

Jeg reflekterer over det

- Da jeg læste om sagen, tænkte jeg omgående på den gamle sag fra Aabenraa. Hele filmen bliver spillet igen. Jeg har altid kunnet holde en professionel tilgang til tragedierne. 

- Men jeg griber stadig mig selv i at reflektere over, hvordan folk kan komme så langt ud, at de dræber et andet menneske.

Når jeg sidder i stuen med mine børnebørn omkring mig , tænker jeg ind imellem: 

- Hvordan kan noget menneske dog gøre sådanne helt uskyldige børn fortræd.

Powered by Labrador CMS