-Jeg blev misbrugt som barn
Ghislaine Maxwell kæmper for at få så lav en straf som muligt
Ghislaine Maxwells advokater kæmper for øjeblikket på at skaffe deres kendis-klient den lavest mulige fængselsstraf.
Kvinden er allerede blevet kendt skyldig. Men selve strafudmålingen har endnu ikke fundet sted.
Nu beskylder Ghislaine Maxwell sin gamle og afdøde milliardær-far Robert Maxwell for at have misbrugt og banket hende gul og blå.
-Jeg er blevet mishandlet af ham, har den fængslede kvinde fortalt sine advokater.
Purunge piger
Maxwell sidder fortsat fængslet i sagen, hvor hun er mistænkt for at have leveret purunge piger til sex med mangemillionæren og svindleren Jeffrey Epstein.
Forsvarsadvokaterne forsøger nu at overbevise retten om, at Ghislaine Maxwell's elendige opvækst med en narcissistisk og ondskabsfuld far var årsagen til, at hun endte i armene på Jeffrey Epstein.
Selvmord i cellen
Epstein begik selvmord i fængselscellen, efter at han var blevet anholdt for at have sexmisbrugt et stort antal piger og unge kvinder.
- Retten kan ikke bare give Ghislaine Maxwell en hård straf blot fordi Epstein ikke længere kan blive straffet, fastslår forsvarsadvokaterne.
Ifølge New York Post har Ghislaine Maxwell været udsat for flere dødstrusler fra andre fanger.