Annonce
Irsk kaffe førte til ballade på værtshus
Kvinde absolut ikke tilfreds
December er en følelsernes måned - både de glædelige og de mindre gode.
Sidstnævnte var i spil fredag aften på et værtshus i Aakirkeby på Bornholm.
Det skriver TV 2 Bornholm.
Annonce
Irsk kaffe
En 57-årig kvinde havde for at varme sig bestilt en "irsk kaffe".
Men da hun fik den irske kaffe, mente hun, at den ikke var varm nok.
Annonce
Personalet på værthuset, Buddha Bar, gik i dialog med kvinden, men det ene ord tog hurtigt det andet.
Råbte op
Kvinden var meget ophidset og råbte op og opførte sig på en måde, der fik personalet til at bede hende forlade etablissementet.
Det nægtede kvinden.
Og så måtte politiet tilkaldes.
Et par betjente fik dog overbevist kvinden om det fornuftige i at forlade Buddha Bar.