Indbrudstyve hærger hel landsdel

Politiet ser med stor alvor på situationen

Offentliggjort

Fyns Politi modtager i disse dage mange anmeldelser om indbrud. 

- Hårdest ramt er borgerne i Odense, Middelfart, og Faaborg-Midtfyn Kommune men flere kommuner på Fyn oplever en stigning. Fyns Politi ser med stor alvor på udviklingen og styrker indbrudsindsatsen i den kommende tid, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Mange anmeldelser

 Politikommissær Jesper Bøg fra Fyns Politi: 

- Om det bare er juleindbrudssæsonen, der er startet lidt tidligere i år, det ved vi ikke, men vi kan se, at vi i den senere tid har fået rigtig mange anmeldelser om indbrud. 

- I den anledning vil vi gerne give borgerne nogle gode forebyggelsesråd og samtidigt betrygge dem i, at vi har både et patruljemæssigt og et efterforskningsmæssigt fokus på området.

 Fyns Politi følger løbende med i kriminalitetsudviklingen i politikredsen. I forhold til indbrudsindsatsen betyder det, at der på daglig basis vurderes og prioriteres på det patruljemæssige tryk i områder, der har været ramt af indbrud. 

De gode råd til at forebygge indbrud:

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus, når du ikke er hjemme, fx ved hjælp af timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys 
  • Luk og lås vinduer og døre. Sørg for at have solide låse også på skure, garager, værksteder mm.
  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv
  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder
  • Tal jævnligt med naboer, hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker af fx i dit lokalområde
  • Tilmeld dig nabohjælp og tag kontakt til din lokale bo-trygt ambassadør
Powered by Labrador CMS