Ild i gryderne: Bredte sig til taget

Madlavning tog en uheldig drejning søndag sidst på eftermiddagen

Branden havde spredt sig til taget da brandfolkene ankom.
Branden havde spredt sig til taget da brandfolkene ankom.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der var - i bogstaveligste forstand - ild i gryderne, da brandvæsnet ankom til et hus på Højen i Hjallerup i Nordjylland sidst på eftermiddagen lørdag.

Ilden havde spredt sig til emhætten og videre op til husets tag.

- Vi får meldingen via alarm 112 klokken 16.45. Den første melding lød på ild i en emhætte, men da vi kommer frem, så viser det sig at ilden har spredt sig til taget, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen, til Newsbreak.dk.

Heldigvis kunne politiet hurtigt konstatere, at alle personer, der var tilmeldt på adressen, var kommet ud.

- Vi kan konstatere, at det var i forbindelse med madlavningen, at der var opstået ild som spredte sig til emhætten og efterfølgende taget. Derfor har vi skrevet en sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven, fortæller Jesper Sørensen og forklarer:

- Når man står i situationer, som potentielt kan udvikle sig, og man ikke udviser den fornødne agtpågivenhed, så kan vi gå ind og sigte for overtrædelse af beredskabsloven. Det har vi gjort i dette tilfælde, siger Jesper Sørensen.

Der stod tyk, sort røg op fra husets tag.
Der stod tyk, sort røg op fra husets tag.
Branden blev forholdsvist hurtigt slukket.
Branden blev forholdsvist hurtigt slukket.
Powered by Labrador CMS