Annonce
Ild i frituregryde: To er kommet til skade
To personer skal have behandling efter ild i en frituregryde på Frederiksberg lørdag aften
En brand i en frituregryde på Falkonervænget på Frederiksberg har skadet to personer.
Det oplyser Hovedstadens Beredskab på Twitter.
Ilden gav en kraftig røgudvikling, men Hovedstadens Beredskab melder, at ilden er slukket.
Annonce
Brandfolkene har efterfølgende lavet brandtilsyn i de tilstødende lejligheder for at tjekke for røg-skader.
De to personer, der er kommet til skade, er blevet overgivet til ambulanceredderne.