I nat: Politihund finder gerningsmand

Den 30-årige mand blev anholdt og sigtet

Offentliggjort

En politihund fra Nordjyllands Politi har i nat gjort sig fortjent til en ekstra godbid.

Kort efter midnat fik politiet nemlig en melding om at ruderne i to busskure på Skelagervej i Aalborg kort forinden var blevet smadret.

Det skriver Nordjyske.

Havde hund med

Betjente rykkede ud - og med sig havde de en politihund.

Det skulke vise sig at være en rigtig god ide.

Hunden fik nemlig hurtigt snuset sig frem til en 30-årig mand, der gemte sig i nærheden.

Sammen med manden fandt betjentene også en taske, der indeholdt sten.

Den mener politiet han har brugt til at smadre ruderne med.

Anholdt og sigtet

Den 30-årige blev anholdt og sigtet for hærværk.

Senere blev han løsladt igen.

Powered by Labrador CMS