I livsfare: Tyrer stor sten mod is-chauffør
Borgeren var utilfreds med klokkens ringen
En 56-årig mand blev så vred over en Hjem-Is-bils ringen, han kastede en stor sten mod bilen.
Nu er han sigtet for at have forvoldt fare for liv og førlighed mod bilens chauffør.
Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Den paragraf i Straffeloven har en straframme på op til otte år.
Klokken 18.58 kørte chaufføren ad Elsdyrvej i Randers med lav hastighed.
Pludselig stod en 56 årige mand foran Hjem-Is-bilen og kastede en større belægningssten mod forruden i førersiden.
Forstyrret af klokken
Manden blev anholdt af politiet på sin bopæl i nærheden.
Han forklarede politiet, at han følte sig forstyrret når Hjem-Is-bilen ringede med klokken på vejen.
Det blev derfor fredag aften ”for meget” for ham, og han løb ud på vejen og kastede stenen mod bilen.
Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få en kommentar fra Hjem-Is.