I livsfare efter ulykke

Banker ind i parkeret trailer

Offentliggjort Sidst opdateret

En 52-årig mand er i kritisk tilstand efter et solouheld på en knallert torsdag aften i Odense.

Det oplyser Fyns Politi.

Anmeldelsen kom klokken 20.53. 

Banker ind i trailer

Uheldet fandt sted på gaden Kongelyset, hvor manden påkørte en trailer, der holdt parkeret i siden af vejen.

- Han kommer kørende på sin knallert og kommer alvorligt til skade, siger Bjarne Tykgaard, der er vagthavende ved Fyns Politi.

Bilinspektør tilkaldt

- Vi har en bilinspektør på, som skal forsøge at afdække, hvad der lige er sket der, siger han.

Den 52-årige kørte direkte ind i traileren.
Den 52-årige kørte direkte ind i traileren.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. 

FYNS POLITI

Fyns Politi dækker Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner.

Fyns Politi betjener 485.000 borgere og har et areal på godt 3.500 km2. 

Fyns Politi blev grundlagt den 1. januar 2007 ved politireformens sammenlægning af landets daværende 54 til 12 kredse.

Kilde: Fyns Politi

Bilinspektører kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Powered by Labrador CMS