I kritisk tilstand efter ulykke

Politiet skal forsøge at fastlægge omstændigheder ved ulykke i Silkeborg

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand på 74 år er meldt i kritisk tilstand, efter at han på cykel blev ramt af en bil nær Almindsø ved Silkeborg.

Ulykken skete midt på eftermiddagen på Søndre Ringvej nær Vestre Søbad, oplyser politiet.

De nærmere omstændigheder er ikke slået fast, men tilsyneladende kom manden kørende fra en sti.

Cyklisten slog hovedet alvorligt og blev bragt til behandling på Skejby Hospital, oplyser politiet.

Det var her på Søndre Ringvej nær Vestre Søbad ulykken skete torsdag eftermiddag.
Det var her på Søndre Ringvej nær Vestre Søbad ulykken skete torsdag eftermiddag.
Powered by Labrador CMS