I koma efter ulykke

En bilist og en 19-årig mand på elløbehjul var natten til tirsdag involveret i alvorlig ulykke i Fredericia.

Udgivet Opdateret

En 19-årig mand er i koma efter en trafikulykke i Fredericia natten til tirsdag.

Det oplyser politikommissær Emil Jensen fra Patruljecenter Syd til Fredericia Dagblad onsdag.

Ramt af bil

Den unge mand kom kørende på et elløbehjul, da han blev ramt af en bil. En 27-årig mand sat bag rattet.

- Vi har fået en melding fra OUH om, at han er i koma og vil være det et stykke tid, oplyser politikommissæren til mediet. 

Undersøger ulykken

Det er uklart, hvordan ulykken nærmere skete, og en bilinspektør har været tilkaldt for at undersøge stedet nærmere.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Powered by Labrador CMS