Annonce
I flammer midt på vejen
Der var gang i den tirsdag eftermiddag, hvor der var ild i køretøjer ikke langt fra hinanden
Trekant brand var tirsdag eftermiddag presset af, at to bilbrande var brudt ud på samme tid i Kolding.
For udover en brand i en personbil på Dyrehavevej, var en lastbil brudt i brand på Rylevej.
- Slukningen foregik egentlig stille og roligt, men vi stod med to bilbrande på én gang. Derfor skulle brandfolkene kaldes hjemme fra privaten, siger vagthavende indsatsleder Jan Riis til Newsbreak.dk.
Annonce
Han kan dog ikke sige meget om, hvad der var sket, da der stod flammer ud af den hvide Chevrolet på Dyrehavevej.
- Ikke andet end at vi blev kaldt ud til en melding om ild i motorrummet, siger Jan Riis til Newsbreak.dk.