Hyrede nevø til at køre sin mand ihjel
Thailandsk kvinde mistænkt for at ville dræbe sin danske ægtemand
En thailandsk kvinde er mistænkt for - sammen med sin veninde - at ville dræbe sin danske mand.
Det skriver Bangkok Post.
Fru Pratheep Larsen, 48, og fru Jaemchan Khamkaew, 60, blev anholdt af politiet, der mener, at de havde arrangeret en trafikulykke, der skulle slå herr Larsen ihjel for at indkassere en livsforsikring på 10 millioner bath (cirka to millioner danske kroner).
I ulykken blev manden så alvorligt kvæstet, han er i kritisk tilstand.
Ifølge politiet har de to hyret en tredjepart til at slå den 63-årige ægtemand ihjel.
24-årig anholdt
Også den hyrede er anholdt.
Han er mistænkt for at køre ægtemanden over flere gange efter at have ramt ham, mens han cyklede.
Den 24-årige har fortalt politiet, han var bestilt til jobbet af de to kvinder.
Ægteparret har tidligere boet i Danmark og har to børn sammen.
Herunder ses politiets planche over hele plottet:
Krævede halvdelen
I den seneste tid skal parret skændtes meget. Derfor havde kvinden søgt om skilsmisse og krævet halvdelen af deres jordbesiddelser, der skal være omkring fire millioner kroner værd.
Den blev hun nægtet - og det fik hende til at kontakte Jaemchan. Hun er tidligere sigtet for at hyre en lejemorder.
Dengang blev sigtelserne dog droppet.
Den 24-årige, der er Jaemchans nevø, blev lovet en ny bil for sin medvirken.
Han fik dog kun 2000 kroner.
De skulle bruges til at reparere en bil.